Værkstedspraktik – Maskinmester, Forår 2025
Drømmer du om at blive maskinmester, mangler du en værkstedspraktikplads og har du passion for den grønne omstilling og teknologier samt alternative energi systemer?
Så er du måske være interesseret i en praktikplads hos Blue World Technologies, hvor du vil få reel erfaring som en del af et ambitiøst og dedikeret team, der arbejder med metanolbrændselscelleteknologi og -produktion som et grønt alternativ til en bred vifte af industrier rundt om i verden, herunder transportsektoren.
Vi søger i øjeblikket værkstedspraktikanter til foråret 2025.
The job
Som praktikant hos Blue World Technologies vil du blive en integreret del af vores medarbejderflok, hvor du som person samt dine kompetencer vil gøre en forskel, der får indflydelse på hverdagen og Blue Worlds videre færd.
Du vil bevæge dig rundt i vores drifts- eller kommercielle afdelinger, hvor du vil komme til at arbejde med forskellige praktiske opgaver, som svejsning, smede- og el-arbejde, vedligehold af maskiner samt forskellige former for teknisk montage.
Som en del af Blue World-teamet vil du opleve at blive en del af et meget dynamisk miljø i en udviklende virksomhed.
Praktikforløbet forventes at starte april 2025 eller efter nærmere aftale.
Your profile
Du studerer i øjeblikket til maskinmester på værkstedsskolen, og søger derfor en praktikplads hvor du kan anvende din tillærte praktiske viden og erfaring. Du har måske tidligere praktisk erhvervserfaring og eventuelt et mindre kendskab til el – dette kan være en fordel, men ikke et krav!
Du kommer med en lyst og indstilling til at ville tillære dig nyt. Vi bestræber os på at give dig viden om vores forskellige processer, komponenter og generel systemopbygning igennem hele praktikforløbet. Dette vil efter vores overbevisning gøre at du vil stå fagligt stærkere ved opstart på skolen efter endt praktik.
- Som person kan du arbejde både selvstændigt og i teams.
- Du er ansvarlig for dit arbejde og resultatorienteret.
- Du har også sans for detaljer uden at miste overblikket.
- Du er nysgerrig af sind og har lyst til at tilegne dig ny viden.
Da virksomhedssproget hos Blue World Technologies er engelsk, skal du gerne kunne beherske engelsk både mundtligt og skriftligt på et teknisk niveau.
So who is Blue World Technologies?
Blue World Technologies er en ambitiøs og visionær udvikler og producent af methanol-brændselscellekomponenter og -systemer til transportsektoren, den maritime industri samt til stationære applikationer rundt om i verden. Brændselscellerne fungerer som et grønt alternativ til forbrændingsmotorer og dieselgeneratorer. Vores brændselsceller er baseret på højtemperatur PEM-teknologien kombineret med methanol-reformering. En kombination, der sikrer et enkelt systemdesign med høj konverteringseffektivitet og betydelige fordele, herunder CO2- og emissionsreduktion samt besparelser på brændstofomkostninger.
Vi er en hurtigt voksende virksomhed, som blev grundlagt i 2018. Vores hovedkvarter ligger på Aalborg Havn, hvor vi er i gang med at skalere serieproduktionen af vores brændselsceller. Udover teamet i Aalborg har vi også et team i Kvistgaard, hvor en del af vores R&D aktiviteter udføres. Arbejdsmiljøet hos Blue World Technologies er uformelt og internationalt, og vores team tæller i øjeblikket mere end 15 forskellige nationaliteter.
Being part of our team
Hos Blue World Technologies er vi på en mission for at levere et grønt alternativ til forbrændingsmotorer for at understøtte den grønne omstilling på verdensplan. Når du arbejder for Blue World Technologies, vil du gøre en forskel – for virksomheden, kollegerne og verden.
Vi gør, hvad der skal til for at skabe resultater, mens vi forbliver dynamiske og fleksible. Det opnår vi ved at have et stærkt værdisæt, der er centreret omkring vores team. Blue World Technologies er en inkluderende og flad organisation, hvor det bedste argument vinder.
Ansøg stillingen ved at sende dit CV og ansøgning til people@blue.world – skriv ”Værkstedspraktik – Maskinmester” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er 24. februar 2025, men vi afholder løbende jobsamtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende os din ansøgning.
For yderligere information om stillingen kan Internship Coordinator, Christoffer Schou Christensen kontaktes på mobil +45 81 71 75 75.
Application date
24 Feb 2025
Location
Aalborg, Denmark
Working at Blue World you will make a difference – for the company, your colleagues, and for the world
The methanol fuel cells provide high energy-efficiency and long lasting durability
The methanol fuel cells act as a green alternative to a wide range of industries around the world